Referat af ordinær generalforsamling den 17. april 2010

 

                        DAGSORDEN

 

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskabet for 2009
  4. Vandafgift for 2011 (foreslås uændret)
  5. Indkomne forslag
  6. Valg: 3 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant

til bestyrelsen samt 1 revisorsuppleant.

  1. Honorar til formand og kasserer

 

 

Ad 1: Ole Frederiksen blev valt til dirigent. Han takkede for valget og konstaterede

generalforsamlingen lovlig og rettidig indkaldt, og dermed beslutningsdygtig.

 

Ad 2: Formanden uddybede den skriftlig udsendte beretning, og orienterede om den lille forurening der havde været i foråret 2009. Tankene var blevet kloret, og iltningstårnet retableret i fugerne for at undgå at bænkebidere trængte ind.

Der er etableret 2 nye iltningskompressorer og der er blevet lagt nyt tagpap på de 2 bygninger.

 

Vandforbruget ligger stabilt, og der er i 2009 udpumpet 7.465 m3 , hvortil kommer at vi har haft ca.500 m3 til gode fra Børrehoved vandværk fra året før, hvor de har lavet en ny boring.

 

Formanden præciserede at det er meget vigtigt at lågene lægges på målerbrøndene, da det er jordvarmen der sikrer, at der ikke sker frostskader i brønden. Der har desværre været 3 frostsprængninger i år, fordi beboerne ikke har lukket for vandet inden vinteren. Det giver vandspild, som beboerne selv kommer til at betale.

 

De seneste vandanalyser i 2010 fra vandværket og boringerne blev fremlagt. De er tilfredsstillende og udtages i dag af Eurofins A/S

 

Samarbejdet mellem vandværkerne på Orø blev kommenteret af formanden. Der blev på et møde i vinter enighed om at etablere nødforbindelser mellem Orøgaard og Næsby vandværker samt mellem Bybjerg og Færgebakkerne.

 

Endelig forklarede formanden, at der p.g.a. den megen sne i vinter havde været umuligt at aflæse de vandmålere, som beboerne ikke slev havde aflæst. Vandforbruget er derfor blevet fastsat skønsmæssigt i forhold til a conto forbruget, og der er derfor ikke opkrævet gebyr for manglende aflæsning.

 

Der var enkelte spørgsmål fra salen, som formanden besvarede. Bl.a. mente generalforsamlingen at man skulle hæve gebyret for de beboere, som ikke aflæser deres måler. Bestyrelsen vil overveje denne mulighed.

 

Formandens beretning blev vedtaget.

 

Ad 3:  Kassereren gennemgik det udleverede regnskab. Det er specificeret meget ud, så man kan se hvad pengene er brugt til.

Det balancerer med et overskud for 2009 på 29.4651 kr.  efter afskrivninger. Der er pr. 1.januar en likvid kapital på 507.700 kr.

 

Regnskabet blev godkendt.

 

Ad 4:  Vandafgiften for 2011 blev fastsat til uændret 400 kr. i fast afgift  og 6 kr. pr. m3 vandforbrug.

 

Ad 5: Ingen indkomne forslag til behandling

 

Ad 6: De 3 bestyrelsesmedlemmer, Kurt Wagner, Ole Frederiksen og Bent Reedtz blev alle genvalgt med akklamation

 

Tove Christensen, Kanevænget 103, blev genvalgt som suppleant til bestyrelsen.

 

Ib Ballisager, Salvigvej 29, blev nyvalgt til revisorsuppleant

 

Ad 7: Honorar til formand og kasserer blev uændret fastsat til 1.500 kr. pr. person.

--------------

Som afslutning takkede formanden for fremmødet og bestyrelsen for godt samarbejde.